Kvartfinalen blev endestationen for Holger Rune ved ATP-turneringen på grus i Chile.

Tidligt fredag aften dansk tid tabte den 17-årige dansker således med 2-0 i sæt (6-3, 6-3) til Federico Delbonis, der er nummer 86 på verdensranglisten.

Trods nederlaget havde Holger Rune ære af kampen, og han spillede mange flotte og lige dueller mod sin argentinske modstander.

Det blev afgørende, at den unge dansker kun lykkedes med at bryde Federico Delbonis en gang i løbet af kampen.

17-årige Holger Rune.
17-årige Holger Rune. Foto: Alberto Valdes
Vis mere

TV 2 Sports tennisekspert Kenneth Carlsen sendte flere gange i løbet af de to sæt rosende ord mod Holger Rune. Og selv om han tabte med 6-3 i første sæt, mente eksperten ikke, at han spillede dårligt.

Det er blot anden gang i karrieren, at Holger Rune deltager ved en ATP-turnering. Han har dog allerede slået sit navn fast i Chile med masser af flot spil.

Tidligere på ugen leverede han således en kæmpe overraskelse, da han slog franske Benoît Paire, der er nummer 29 i verden.

Historien var desværre en anden fredag. Federico Delbonis spillede med stor kraft gennem hele kampen og vandt fortjent.

Hole Rune har spillet flot tennis undervejs i Chile.
Hole Rune har spillet flot tennis undervejs i Chile. Foto: OSCAR ROBERTO CASTRO
Vis mere

Det er bestemt ikke en skam at tabe til Federico Delbonis. Han er således bedst på grusunderlaget, hvor han tidligere har besejret selveste Roger Federer.

Alligevel følte Holger Rune, at han var med i kampen, og han skreg flere gange i ren frustration over egne fejl.

Holger Rune er en del af en lys fremtid for dansk tennis. Han spås en stor karriere sammen med Clara Tauson. Det kan du læse mere om HER.