Én situation fortæller ret præcist, hvem Elmer Møller er.
Han har netop afsluttet sin træning på én af KB's udendørs grusbaner. Den eneste, der ikke er lukket ned for i år. Resten flyder med gamle mursten, som skal beskytte linjerne henover vinteren.
Og mens den iskolde efterårsvind nærmest er ved at vælte ham omkuld efter to udmattende timer på Frederiksberg, er der lige noget, der skal ordnes, før han er klar til et interview.
Alle bolde skal samles ind. Banen skal fejes. Og gruset skal børstes væk fra linjerne, inden de næste, der har booket banen, dukker op. Sådan er det hver dag for det 21-årige tennistalent. For der er ingen stjernenykker – også selv om han er på vej med raketfart mod top 100 på verdensranglisten.
Det er nemlig ikke mere end en måned siden, at Elmer Møller tog karrierens største skalp, da han chokerede tennisverdenen ved at slå den kasakhiske stjerne Alexander Bublik ved Davis Cup.
Og to uger senere nappede han så karrierens første titel på ATP Challenger Tour og kravlede op som nummer 169 i verden. Hele 228 pladser bedre, end da han tog hul på 2024.
Vejen dertil har dog på ingen måder været nem for den århusianske komet. Tværtimod.
For i lang tid var det, som om udviklingen stod stille for Møller, der i ungdomsårene duellerede mod landsmanden Holger Rune på nærmest ugentlig basis.
»Der har da været nogle år, hvor jeg har følt, det ikke har kørt, som jeg gerne ville have det. Men det er måske også meget naturligt. Bare fordi man er god som 12-årig, så bliver man ikke nødvendigvis den bedste som voksen – eller omvendt. Og det er også helt o.k.,« fortæller han, da B.T. møder ham på KB's tennisanlæg.
Han bor lige rundt om hjørnet, og tilværelsen i den danske hovedstad er endelig ved at indfri det store potentiale, han viste prøver på som helt ung.
Et potentiale, der dog endte med at blive udfordret markant, da han som blot 14-årig flyttede hjemmefra og rejste til Good to Great-akademiet i Stockholm.
»Jeg ved ikke, om det ikke fungerede, for jeg havde faktisk nogle gode år deroppe, men jeg var også bare et barn dengang,« siger han og fortsætter:
»Jeg skulle gøre mange ting alene, så der var da udfordringer ved at flytte hjemmefra så tidligt. Men jeg lærte også meget af det. Det er ikke noget for alle, men for mig gav det egentlig mening på det tidspunkt.«
Savnet til familien var dog stort. Og selv om han sagtens kunne være hjemme hos sine forældre på ganske få timer, hvis det var det, han ville, så valgte han alligevel som 18-årig at flytte til København for at få sat skub i tenniskarrieren. Tæt på søskende og venner.
For alt det, der foregår uden for linjerne, er mindst lige så vigtigt for Elmer Møller:
»Jeg bruger rigtig meget tid på en masse andet uden for banen. Det er vigtigt for mig at kunne adskille tingene, så jeg ikke kun spiller tennis. Det er vigtigt for mig, at jeg laver andre ting og bruger tid med folk, der laver andet.«
»For så spiller jeg også bedre, og det hjælper mig i de svære tider, så jeg ikke ryger helt ned i kulkælderen. At have nogle mennesker omkring mig, der gør, at jeg kommer i godt humør.«
Og netop det gode humør er der brug for i en travl, travl hverdag.
Den ene uge står han nemlig på træningsanlægget i København. Den næste er han rejst ud i verden for at jagte sejre og ranglistepoint.
Ofte på ture, hvor han er helt alene.
»Jeg er først og fremmest virkelig taknemmelig for, at jeg får lov til at rejse så meget i så ung alder. Men der er også øjeblikke, hvor det ikke er særlig fedt,« siger Elmer Møller, inden han tilføjer:
»Men sådan er det jo med alting og i alle jobs. Ja, det kan være hårdt, når man er langt væk hjemmefra, hvor man er ude af hverdagen og føler sig alene, men jeg prøver at lægge det til side.«
De fleste jævnaldrende ville nok kigge misundeligt på danskerens tætpakkede rejsekalender, hvis de så den. Og det kan han godt forstå.
Men derfor er han stadig ikke bange for at indrømme, at han ofte misunder sine venner, når de samles til fester og andre arrangementer:
»Der er mange ting, man giver afkald på. Mange arrangementer, man ikke kan deltage i, og der er mange mennesker, man ikke kan være der for. Så jeg synes, der er meget, som unge sætter pris på, som jeg ikke kan. Eksempelvis ferier. Det er sociale ting og relationer, som man ikke kan være ret meget i.«
»Og det er ikke noget, alle har lyst til. Men for mig giver karrieren så meget andet, der opvejer det hele,« lyder det videre.
Derfor overvejede Elmer Møller da også kraftigt i ungdomsårene, om livsstilen og dedikationen, som en lang tenniskarriere kræver, ville være det hele værd.
Kort sagt: Om det liv var noget for ham.
»Jeg har helt sikkert tænkt, om det er dét, jeg har lyst til. Om det er dét, der giver mening for mig. For der er ting, man misser, og der er en masse andet i livet end tennis.«
Han kom dog altid frem til det samme svar, hver gang han begyndte at sætte tankerne i gang.
»Det har været det hele værd. Og det er det stadig,« afslutter han.