Clara Tauson smadret: Ryger af French Open
Det så lovende ud, men den danske tennisspiller Clara Tauson ryger ud af French Open efter første runde.

Det så lovende ud, men den danske tennisspiller Clara Tauson ryger ud af French Open efter første runde.

Clara Tauson var tæt på. Meget tæt på.
Men efter en dramatisk kamp er den danske tennisprofil færdig ved French Open allerede efter første runde.
Clara Tauson tabte 6-3, 5-7, 2-6 til ukrainske Daria Snigur.
I andet sæt var danskeren ellers på et tidspunkt blot to bolde fra at spille sig videre til anden runde.
Men i stedet kæmpede Snigur sig tilbage, vandt sættet 7-5 og tvang kampen ud i et tredje og afgørende sæt.
Her fik ukraineren overtaget.
Mod slutningen så Tauson ud til at være mærket fysisk, og danskeren tabte tredje sæt klart med 2-6.
Dermed er French Open slut for Clara Tauson efter blot én kamp.
Tauson er nummer 21 på kvindernes verdensrangliste, mens Daria Snigur er nummer 95 i verden.