Hun nåede knap at se sig om, før dødstruslerne skyllede ind over hende.

Efter 16 måneder gjorde den britiske tennisspiller Jodie Burrage comeback på WTA touren.

Men et nederlag i første runde i Chennai har sat gang i en regulær bølge af had.

'Sikke en dejlig velkomst tilbage på Touren. Nu kan jeg huske, hvorfor jeg forlod den,' skriver hun på Instagram.

I fjor var Burrage også genstand for grov chikane efter et nederlag i Wimbledon.

»Jeg prøver ikke at læse, hvad de skriver. Da vi er så vant til det, bekymrer jeg mig ikke om min sikkerhed, hvilket er rigtig trist. Man skal have tyk hud,« siger hun til BBC.

Rigtig meget af chikanen kommer også fra folk, der spiller på tenniskampe og anklager Burrage for, at hun koster dem penge, hvis resultatet ikke går deres vej.

Jodie Burrage efterlyser også mere hjælp og kontrol fra sociale medier.