Caroline Wozniacki spottet med svimlende dyrt ur: 'Meget sjældent'
Tennislegenden vakte opsigt blandt landets ur-entusiaster i weekenden.

Tennislegenden vakte opsigt blandt landets ur-entusiaster i weekenden.

Caroline Wozniacki var i weekenden til Grand Prix i Monaco, hvor hun slog flere billeder op på sociale medier.
På billederne vakte hendes håndled opsigt - eller måske nærmere, hvad hun havde om håndleddet - blandt landets urkendere.
Ifølge den aarhusianske urforretning GP Watches bar den danske tennislegende det meget sjældne 'Rolex Daytona Rainbow'.
Uret kan med tilføjelser komme op og koste svimlende 4,5 millioner danske kroner.
Og det er naturligvis ikke hvem som helst, der overhovedet kan få lov at købe uret, siger butiksejer i GP Watches, Mikkel Pedersen, til B.T.
»Det kommer klart af, at hun er ambassadør for Rolex. Jeg tror ikke, hun får det gratis, men hun skal nok ikke betale fuld pris.«
»Uret er meget sjældent, og man kan nok kun købe det, hvis man kender nogen, der kender nogen,« siger han.
Butiksejeren tilføjer, at han er i tvivl om, hvorvidt der er nogen andre danskere, der ejer et ur magen til.
Udover Caroline Wozniacki, er tennisstjernen Holger Rune og Le Mans-legenden Tom Kristensen også danske ambassadører for Rolex.