Caroline Wozniacki syntes, det var superfedt at blive bodypaintet og få taget billeder til magasinet Sports Illustrated - og at få opmærksomhed fra fyrene. Det sagde hun i en chat-seance på Twitter.

Den danske tennis-darling Caroline Wozniacki er blevet bodypaintet for at blive fotograferet til magasinet Sports Illustrated, som mandag havde en chat-sence på Twitter med hende. Her kunne Twitter-brugerne stille spørgsmål til den 25-årige dansker om oplevelsen.

Her bringer bt.dk nogle stykker:

Hvad var det fedeste ved at komme i Sports Illustrated?

»Det fedeste ved at komme i bladet var alle de smukke billeder og al opmærksomheden fra fyrene.«

Hvor lang tid tager det at få malingen af kroppen?

»Det tog 15 timer at blive malet og kun syv minutter at få det af«

Må jeg komme på forsiden?

»Jeg vil på forsiden først«

Hvad er dit favorit-minde om St. Vincent (hvor optagelsen fandt sted, red.)?

»St. Vincent var fantastisk. Der var varmt, og hele holdet var dejligt.«

Har du noget, du aldrig har prøvet før, men som er på din to-do-liste?

»Jeg vil gerne til Alaska.«

Kan vi være venner? Jeg tager pizza og slik med?

»Så længe det ikke er før en optagelse. Jeg er vild med pizza og slik.«