B.T.s dom: Kæmpe drama – verdensstjerne paf
Dansk nedtur – gik pludselig galt til sidst.

Dansk nedtur – gik pludselig galt til sidst.

NEEEEEJ! Danmark er bagud med 0-1 til Bulgarien ved Davis Cup efter et kæmpe drama med Elmer Møller.
Herunder får du B.T.s dom over danskerens præstation:


MAMA MIA!
Sikke et drama, vi fik serveret i den første kamp ved Davis Cup-weekenden. Men sådan er det jo efterhånden altid, når danskeren spiller i de rød-hvide farver.
Og han kunne nærmest dufte sensationen… indtil Grigor Dimitrov – efter LANG tid – fandt ud af, at det næppe er en god idé at blive ved med at spille sin modstander i baghånden. For lige netop dér er danskeren verdensklasse.
Hans førsteserver var faktisk på et overraskende højt niveau. Og han gjorde verdensstjernen paf adskillige gange med sin forhånd. Det var bare ikke nok til at besejre bulgareren. Og i stedet tabte Møller med cifrene 7-6, 3-6, 4-6.

Der sker bare et eller andet med den danske tennisspiller, når han træder ind på en Davis Cup-bane.
Sidste år storspillede han mod både Serbien og Spanien. Og nu var det så den bulgarske verdensstjerne, der var tæt på at få sig et gevaldigt chok. Den gik dog desværre ikke i sidste ende…
Møllers sæson har været præget af alt for mange ustabile præstationer, men fredag nåede han at bevise, at han hører til på ATP-niveau.

Hov, er det ikke?
Der var både stjernestøv på banen og på tilskuerpladserne til det dramatiske opgør.
For den danske tennisstjerne Clara Tauson var nemlig på plads i Royal Stage i Hillerød for at støtte sin gode barndomsven til opgøret.
Det samme var DR-værten Signe Molde samt skuespiller David Dencik, som B.T. spottede på tribunerne.

Øv!
Danmark er bagud med 0-1… MEN nu venter det, som alle har set frem til i 335 dage. For om lidt gør Holger Rune nemlig comeback efter sin skrækskade, når han møder Iliyan Radulov.
Taget kommer til at lette i hallen, hvis han er flyvende. Det har potentiale til at blive et kæmpe tennisøjeblik.