Clara Tauson var tydeligt mærket, da hun fightede bravt i karrierens største kamp. Kroppen gjorde ondt, og værre og værre blev det, da hendes 17-årige modstander spillede på et uhyggeligt højt niveau.

Mirra Andreeva vandt WTA 1000-finalen i Dubai med 7-6 (7-1), 6-1. Her får du B.T.s dom over Clara Tausons præstation:

For f**den, hvor er det bare ærgerligt at slutte en fuldstændig magisk uge på denne måde!

Tauson har spillet sit livs tennis i Dubai, men danskeren var tømt for energi, da det virkelig blev alvor. Kroppen kunne ikke mere.

Tauson kæmpede heroisk i første sæt og pressede det 17-årige russiske vidunder helt ud i en tiebreak. Men i andet sæt faldt hun totalt fra hinanden.

Det gjorde ondt at se. Men Tauson har taget et stort skridt i denne fantastiske uge. Det skal hun være stolt af!

Rula Rouhana/Reuters

Kroppen begyndte at gøre ondt, humøret dalede voldsomt til tider og fejlene hobede sig op i andet sæt. 

Det var tydeligt at se, at Clara Tauson ikke havde lige så meget i tanken efter en hård uge, som hendes 17-årige modstander havde.

Russiske Mirra Andreeva havde da også markant længere tid til at restituere end Tauson siden i går, da danskeren først var færdig med sin kamp klokken 23 lokal tid, og derefter skulle hun igennem både pressemøder og behandling. Russeren havde en markant fordel her, da hun kunne begynde at restituere allerede inden aftensmaden.

Det skal dog ikke tage noget fra Clara Tausons fænomenale præstationer i Dubai, da hun i den grad har vist, at hun hører til i den absolutte verdenstop.

Det gjorde du nok ikke, for det var dén, der producerede billederne indimellem.

Men dronen, der fløj rundt over Center Court, gjorde tydeligvis Clara Tauson frustreret.

Den larmede nemlig så meget, at det forstyrrede den danske tennisstjerne undervejs i kampen.

Efter første sæts tiebreak var overstået, hastede Tauson ud i omklædningsrummet for at tage en tissepause – og måske for at få den irriterende, summende lyd ud af hovedet.

Rula Rouhana/Reuters/Ritzau Scanpix

Hun har været én af de absolut bedste på WTA Touren indtil videre i 2025.

Men nu får danskeren en tiltrængt og velfortjent pause, så hun kan tanke energi til den næste helt store turnering.

For i starten af marts venter det, der populært kaldes den 'femte Grand Slam' – Indian Wells i USA. Det er den mest prestigefyldte af WTA 1000-turneringerne.

Vi drømmer allerede om endnu et vildt Tauson-ridt a la det, vi har fået her i Dubai.