Krigen mellem Israel og Hamas fylder alt i alverdens medier.

Og derfor kan folk da nærmest heller ikke undgå at se de forfærdelige billeder fra krigen, hvor blodige kampe finder sted.

Én af dem, der er blevet berørt af hele situationen, er den danske tennisstjerne Caroline Wozniacki.

For efter at have set de mange børn, der er blevet kidnappet, har det ramt hende hårdt. Det giver hun udtryk for i en såkaldt story Instagram, hvor hun har delt et billede af sig selv kramme sønnen, James.

Foto: Mohammed Saber/EPA/Ritzau Scanpix
Vis mere

»Efter at have set, hvad der sker i Israel og alle de børn, der bliver fjernet fra deres familier, tortureret og dræbt, så krammer jeg mine børn ekstra meget i dag (tirsdag, red.),« skriver danskeren på det sociale medie.

Hele verden har i disse dage øjnene rettet mod Israel, hvor den blodige krig finder sted.

Det sker, efter terrororganisationen Hamas lørdag morgen angreb Israel flere steder, hvor især et angreb på en musikfestival nær Gaza har skabt overskrifter.

Her anslår man, at mindst 260 personer er døde.

Efterfølgende har Israel udført flere gengældelsesangreb. Ifølge israelske medier er dødstallet i Israel minimum 900, mens mindst 770 personer ifølge palæstinensiske sundhedsmyndigheder har mistet livet i Gaza.

Du får seneste nyt fra krigen i B.T.s liveblog LIGE HER.