Serena Williams har været meget, meget, meget forsigtig i de seneste måneder, hvor coronavirussen har hærget det meste af verden.

»Det er cool at spille tennis, men det er mit liv og mit helbred, så jeg har været lidt neurotisk, og sådan må det det være,« siger hun.

Tennisspilleren, der bliver 39 år sidst i september, fortæller dog ifølge nyhedsbureauet AFP, at hun er klar til at stille op ved den forestående Grand Slam-turnering, US Open, der ellers allerede har fået afbud fra flere af de største stjerner.

Hun også klar til at blive en del af French Open en lille måned senere.

»Jeg kan se mig selv være med, hvis det hele bliver gennemført,« siger amerikaneren.

Imens vil hun fortsætte med sine forberedelser i det, hun kalder 'Serena-boblen', hvor hun og familien siden marts har levet op til alle corona-forbehold i en stat, der har været hårdt ramt.

»Florida var en virkeligt dårligt sted at være, så vi var ekstreme i at holde afstand. Jeg har ikke fuld lungekapacitet, så jeg ved ikke helt, hvad der ville ske med mig. Jeg vil nok være o.k., men jeg har ikke lyst til at finde ud af det,« siger Serena Williams:

»Jeg har cirka 50 masker med mig altid, for jeg vil ikke risikere at stå uden.«

Serena Williams med ægtemanden Alexis Ohanian.
Serena Williams med ægtemanden Alexis Ohanian. Foto: ANGELA WEISS
Vis mere

I forvejen er tennis dog ikke en sport, hvor man kommer i nærkontakt med modstandere, og derfor har træningen kunne gennemføres nærmest som normalt.

Serena Williams har dog foretaget én ny ting. Hun har fået bygget sin egen tennisbane (med samme underlag som ved US Open), så hun har kunnet træne i endnu højere grad end tidligere.

»Det er er sjovt. Det er mit helt eget tilflugtssted, hvor jeg også er taget hen for at få lidt tid alene. Jeg tænker: 'Hvorfor har jeg ikke gjort det for 20 år siden'. Jeg har forsøgt at få folk til at komme over og spille med mig,« siger Serena Williams.

Den amerikanske tennisspiller har vundet 23 Grand Slam-turneringere i karrieren. Hun mangler endnu én i at tangere rekorden, som hun i de seneste år har jagtet forgæves - for hun jagter også stadig den første Grand Slam-triumf efter fødslen af den snart treårige datter, Alexis Olympia.