Allerede som 20-årig stod Mary Pierce på toppen. Smilende, feteret, succesfuld. Men virkeligheden havde i årevis været en helt anden.
»Jeg levede i frygt hver dag. Til sidst, da jeg var 16, 17, 18 år hadede jeg min far og havde så meget frygt i mig. Jeg ventede bare på at forlade min familie,« fortæller hun.
Den tidligere franske tennisstjerne har netop fortalt om sin opvækst præget af trusler samt psykisk og fysisk vold fra en dominerende far. Det har hun gjort i podcasten Sports Spectrum og hos Behind The Racket.
Mary Pierce voksede op i Canada med en fransk mor og amerikansk far. Som 10-årig begyndte hun at spille tennis. Og hun var dygtig. Jim Pierce så hurtigt en mulighed og blev fuldtidstræner for sin datter, der allerede som 14-årig blev professionel.
»Min far tog mig ud af skolen og var min træner, til jeg blev 18 år. I al den tid spillede jeg tennis, fordi jeg ikke havde noget valgt. Jeg var nødt til at vinde, for hvis ikke jeg gjorde det, ville min far blive voldelig, og jeg var bange for, hvad der ville ske. Frygt var den følelse, der drev mig frem,« siger Mary Pierce.
Hele familiens liv var centreret omkring hendes tenniskarriere. Faren var fuldtidstræner, broren var træningsmakker, moren var trods alt fuldtidsmor.
»Der var ofte ingen indkomst, og nogle gange boede vi bare i vores bil. Min far kunne vise mig en pose med en smule penge og sige: 'Det er alt, hvad vi har. Du må hellere begynde at vinde, for vi har bruge for penge'. Det var et stort pres at lægge på et lille barn,« siger Mary Pierce, der som 16-årig tjente så mange penge, at hun kunne forsørge familien.
Men da hun blev 18 år og myndig tog hun beslutningen. Hun forlod sin familie og ikke mindst sin far.
»Fra jeg var 18 til 25 år, så jeg kun min far én gang: Da jeg vandt Australian Open som 20-årig. Ellers så jeg ham ikke. Jeg hadede ham, jeg var bange for ham, og jeg ville aldrig se ham igen,« fortæller den i dag 45-årige franske kvinde.
Men tingene ændrede sig. For selv om hun på egne ben havde stor succes som tennisspiller følte hun sig 'tom indeni'.
I 2000, som 25-årig, fandt hun ud af, hvad hun manglede.
Hun fandt tilbage til sin kristne tro, og 'alt ændrede sig'. Med sin bror som træner vandt hun samme år French Open - som den første franske tennisspiller siden 1983. Der blev skrevet sportshistorie, og den dag i siger hun, at hun giver sin tro som genfødt kristen al æren for triumfen.
»Gud kom og helede mit hjerte fra sine sår og vrede, og jeg var i stand til at tilgive min far. Jeg var i stand til at elske ham, og vores forhold blev gendannet,« siger Mary Pierce.
Jim Pierce fik blærekræft i 2016 og døde for få år siden.
»Da han gik bort, var jeg ved hans side. Jeg er meget taknemmelig for de specielle stunder, vi havde,« siger Mary Pierce, der i dag ser sådan på sin fars metoder:
»Jeg tror, at min far gjorde sit bedste. Han elskede mig og ville det bedste for mig, så han lærte mig at blive hård. Jeg ville ikke have klaret det på Touren uden min mentale og fysiske styrke. Min barndom har gjort mig til den, jeg er i dag. Jeg ønsker ikke at genopleve min barndom, men jeg fortryder intet.«
Mary Pierce bor i dag i Mauritius, hvor hun underviser i tennis.
Artiklen er baseret på Mary Pierces nylige udsagn til podcasten Sports Spectrum og hendes eget indlæg hos Behind The Racket.
