Den russiske eks-tennisspiller Anna Kournikova fik i slut-90'erne og start-00'erne bragt interessen for tennis op på et helt nyt niveau.
Den blonde russer var måske ikke sin årgangs største talent med en ketsjer - men hun lignede en hollywood-stjerne, og hendes popularitet eksploderede i de år.
I dag har hun for længst lagt ketsjeren på hylden, men hun kan stadig vække opsigt. Det har én af hendes Instagram-videoer eksempelvis netop sørget for.
For under halvandet år siden blev nu 37-årige Kournikova mor til tvillingerne, Nicholas og Lucy. Men alligevel kan hun nu fremvise en bikini-krop, der vil gøre 20-årige 'Instagram-influcencere' grønne af misundelse.
På sin Instagram-profil har Anna Kournikova for nyligt postet en lille video fra en foto-session - og her danser hun på et sofabord iført bikini.
Instagram-videoen har dog medført blandede kommentarer fra hendes fans. Nogle synes, at Kournikova er blevet lige tynd nok.
»Hvorfor er du så tynd? Er du ok?,« spørger én af fansene i kommentarfeltet.
»Hvad skete der med din muskuløse og atletiske krop,« spørger en anden.
Andre er bare imponeret over arbejdet, som russeren har lagt i kroppen.
»Wow, man kan overhovedet ikke se, at du har født tvillinger,« skriver en bruger.
»Disse folk er bøller og tåber. Du er smuk,« skriver en fan.
Og sangerinden Suzie Del Vecchio tilføjer 'Vidunderlig. 'Body goals!'.
Anna Kournikova er gift med den spanske popstjerne Enrique Iglésias, som hun har dannet par med siden 2001, hvor hun medvirkede i en af hans musikvideoer.
De to bor i dag sammen i 20 millioner dollar-palæ i Miami.
Hendes største tennis-successer skal findes i Kournikovas double-karriere. Sammen med schweiziske Martina Hingis vandt hun Australian Open i 1999 og i 2002.
Selvom hun ikke vandt noget nævneværdigt som singlespiller, nåede hun alligevel en placering som nummer otte på verdensranglisten i 2000.