I de amerikanske medier har der de seneste dage været ekstremt meget fokus på Serena Williams, da hendes voldsomt imponerende tenniskarriere kan være en saga blot.

Ved tredje runde i US Open måtte en af de mest vindende kvindelige tennisspiller nogensinde se sig slået af Ajla Tomljanovic med cifrene 7-5, 6-7, 6-1.

Da kampen var overstået, var det en tårevædet Serena Williams, som talte til publikum. Den 40-årige tennisstjerne har nemlig både før og under US Open antydet, at turneringen ville blive den sidste i hendes aktive karriere.

Men op til kampen var det ikke Serena Williams utallige sejre på tennisbanen, der løb med al opmærksomheden.

The New York Times havde nemlig valgt at udgive en billedserie om Serena Williams hår og pointeret, hvordan hendes mange frisurer og farverige tennisdragter har inspireret en masse afroamerikanske piger til selv at blive en del af sporten.

Men denne billedserie blev ikke taget godt imod – faktisk langtfra.

Foto: TIMOTHY A. CLARY
Vis mere

På det sociale medie Twitter blev et link til billedserien delt og i kommentarfeltet kastede et hav af brugere sig til tasterne for at udvise deres vrede og frustration mod The New York Times.

Her er blot et lille uddrag af, hvad folk har skrevet i kommentarfeltet:

  • 'Tænk lige, hvis man havde lagt billeder op og sagt, at Nadals hår har inspireret små drenge. En joke af en artikel – slet den.'
  • 'Verdens bedste tennisspiller gennem tiden og I skriver om hendes hår …'
  • 'En dag vil medierne lære, at der er mere ved afroamerikanske kvinder end deres hår.'
  • 'I skriver om hendes hår? Ikke hendes talent og hårde arbejde? Det virker racistisk.'
  • 'Totalt dum og sexistisk' Er det en joke det her?'

USA's Serena Williams gets emotional in a post match interview after losing against Australia's Ajla Tomljanovic during their 2022 US Open Tennis tournament women's singles third round match at the USTA Billie Jean King National Tennis Center in New York, on September 2, 2022. (Photo by COREY SIPKIN / AFP)
USA's Serena Williams gets emotional in a post match interview after losing against Australia's Ajla Tomljanovic during their 2022 US Open Tennis tournament women's singles third round match at the USTA Billie Jean King National Tennis Center in New York, on September 2, 2022. (Photo by COREY SIPKIN / AFP) Foto: COREY SIPKIN
Vis mere

Det store fokus på Serena Williams op til kampen var uden tvivl med til, at amerikaneren var meget påvirket efter nederlaget, der samtidigt kan være hendes sidste kamp i en glorværdig karriere, som har varet i hele 27 år.

»Det har været en sjov tur. Det har været den mest utrolige rejse, jeg nogensinde har været på i hele mit liv,« sagde Serena Williams efter kampen.

På banen blev Williams spurgt, om hun kunne finde på at 'genoverveje' at spille en turnering mere.

»Jeg tror det ikke, men man ved aldrig,« svarede hun.