Afsløret på tv: Superstjerner spottet i New York
Flokkes til kæmpe brag – stjernestøv over alt.

Flokkes til kæmpe brag – stjernestøv over alt.

Kameralinserne har travlt for tiden.
Det vrimler simpelthen med dem i New York i disse dage.

For i øjeblikket er der propfyldt med stjernestøv på tribunerne ved US Open.
Alle vil nemlig se verdens bedste tennisspillere i aktion under den ikoniske grand slam-turnering.
Eksempelvis var der fornemt besøg på tilskuerpladserne natten til onsdag (dansk tid), da Carlos Alcaraz blev sendt ud af hjemmebanehåbet Ben Shelton.
Den mangedobbelte OL-guldvinder i gymnastik Simone Biles havde blandt andre fundet vej til lægterne i den amerikanske storby, afslørede tv-kameraerne flere gange.

Det samme havde den mangeårige medieboss Anna Wintour.
Den tidligere chefredaktør for modemagasinet Vogue er i øvrigt kæmpe tennisfan, og derfor har hun da også nærmest været til stede samtlige dage under årets US Open.
Lidt det samme kan man sige om den amerikanske fodboldspiller Trinity Rodman, der er datter af NBA-legenden Dennis Rodman.
Der er dog en særlig årsag til, at hun konstant er blevet spottet af tv-linserne de seneste par uger.
Trinity Rodman er nemlig kæreste med Ben Shelton, som altså onsdag spillede sig videre til semifinalerne.
En bedrift, der flere gange fik fodboldspilleren til at gå jubelamok på tilskuerpladserne.
I semifinalen står Ben Shelton over for sin landsmand Frances Tiafoe.