Martina Navratilova bliver førstegangsmor som 67-årig sammen med sin 52-årige kæreste.

Den 20-dobbelte Wimbldon-vinder Martina Navratilova bekræfter over for US Weekly, at hun og partneren Julia Lemigova, kendt fra Real Housewives of Miami, har adopteteret to drenge.

»Vi er ovenud lykkelige og helt klar over udfordringerne og belønningerne i det her,« lyder det fra hende.

Det er første gang, den tidligere tennisstjerne skal være mor, mens hendes 52-årige udkårne har to døtre fra et tidligere forhold.

Familien udvides nu med to drenge.
Familien udvides nu med to drenge. Jeff Daly/AP/Ritzau Scanpix

Parret har været gift i knap ti år, og de delte ønsket om at blive forældre sammen i tv-serien Real Housewives of Miami tilbage i 2022.

I 2023 blev Navratilova diagnosticeret med hals- og brystkræft, og de måtte udskyde deres børneplaner.

»Når man adopterer et barn, skal det handle om barnet. Lige nu handler det om Martina, og for at hun skal blive rask,« forklarede Lemigova dengang

 Heldigivis blev tennisstjernen hurtigt rask, og siden har de bare ventet på opkaldet fra adoptionsbureauet. Indtil nu, hvor drømmen gik i opfyldelse.

Navratilova har vundet Wimbledon ni gange i single, syv gange i double og fire gange i mixed double.