Det skete senest for tre år siden, men nu gør YouTube det igen.
Hæver priserne.
Ifølge The Verge sker det dog i første omgang tilsyneladende kun på det amerikanske marked – men over en bred kam i forhold til produkterne.
Nye kunder vil allerede nu blive mødt af de nye priser, hvis der skal tegnes et abonnement, mens eksisterende kunder vil blive ramt af prisstigningerne inden for de kommende måneder.
»Det har ikke været at træffe beslutningen, men det vil give os mulighed for fortsat at levere en topkvalitetsoplevelse for både skabere og kunstnere på YouTube,« lyder det i en udmelding fra selskabet til mediet.
Og hvor meget dyrere bliver det så:
YouTube Premium stiger med to dollar (knap 13 kroner), til 15,99 dollar om måneden.
YouTube Premium Family stiger med fire dollar (godt 25 kroner), til 26,99 dollar om måneden
YouTube Premium Lite stiger med en dollar (godt seks kroner), til 8,99 dollar om måneden.
YouTube Music stiger ligeledes med en dollar til 11,99 dollar om måneden.
Det fremhæver endnu ikke, om de nye højere priser også vil blive rullet ud på andre markeder. Som i Danmark.

