iPhone 5S er nu blevet bekræftet af Nike. Ifølge websitet Interational Business Time oplyser Nike i en produktbeskrivelse, at Nike E2 Prime Performance training arm band bliver kompatibel med iPhone 5S.

Interational Business Time oplyser ikke, hvor de har informationerne fra. På Nikes egen side oplyses det i hvert fald ikke nu, men de kan meget vel være blevet bedt om at fjerne informationen af Apple.

Apple sendte mandag en invitation ud til et stort anlagt event den 10. september.

Invitationen var meget farverig og hentyder kraftigt, at iPhone 5S kommer i en masse forskellige farver. Den skulle komme i for eksempel grøn, lilla, blå og rød og også en champagnefarvet udgave rygtes at blive præsenteret.

Læs alt om iPhone 5S her

Det forventes også, at Apple kommer med en billigere udgave af iPhone, nemlig iPhone 5C. Den skulle dog mere eller mindre få samme funktioner som iPhone 5, men bare være lavet i plastik for at kunne reducere prisen.

Læs alt om iPhone 5C her

Mobil dækker selvfølgelig lanceringen af de nye iPhones den 10. september fra kl 19.00.