Vildt gennembrud: Nu kan man modtage en virtuel-duft på mail
Duften af en rose kan snart blive noget, du ikke bare ser, men også lugter gennem skærmen.

Duften af en rose kan snart blive noget, du ikke bare ser, men også lugter gennem skærmen.

En mail med duften af roser.
Det lyder som science fiction.
Men forskere på Karolinska Institutet i Sverige har nu haft held med at digitalisere dufte og sende informationen om dem elektronisk, så lugten kan genskabes hos modtageren.
Det skriver Sveriges Radio
Teknologien fungerer ved, at forskerne analyserer de kemiske bestanddele i en bestemt lugt. Hos modtageren bliver de derefter genskabt ved hjælp af en slags »lugtskærm«.
Indtil videre er det lykkedes forskerne at digitalisere tre forskellige dufte.
Præcis hvilke vil professor Johan Lundström dog ikke afsløre.
Årsagen er opsigtsvækkende: Forskerholdet konkurrerer ifølge ham med en gigantisk techvirksomhed om teknologien.
Johan Lundström er professor i psykologi med speciale i lugtperception ved Karolinska Institutet.