Mange mobiler i dag har en batterisparefunktion, men skal de kunne forlænge batteritiden betydeligt, må man acceptere, at ens mobil næsten ikke kan meget mere end en sten.

Man kan også vælge at kaste lidt penge efter en batteribank og sådan en landede fornylig på vores bord – Stone Charger med hele 10.4000 mAh.

Batteribanke er sjældent specielt kønne, men Stone Charger er faktisk vældig pæn. Den er formet som en stor sten med afrundede hjørner og lavet i behagelig halv ru materiale.

Den er udstyret med blå LED-lys, der indikerer batteriniveauet. Den lader stort set en mobil lige så hurtig op, som hvis man lader op på normal vis direkte fra et strømstik med USB-oplader.

Batteribanken er udstyret med to USB-udgange, så den både kan oplade din smartphone og tablet/iPad på samme tid. Eller andre af dine elektroniske enheder som kan oplades via USB.

Billig mobilabonnement? Find bedste pris i prisguide

Med 10.400 mAh kapacitet vil den kunne lade en model som iPhone 6 op cirka 5 gange, mens modeller som Sony Xperia Z3 og Galaxy S5 kan lades op cirka 3 gange, hvis man har sørger for, at Stone Charger bliver fuldt opladet. Det er virkelig fedt til dage med få muligheder for at lade ens mobil op.

Stone Charger fås i tre farver: Petroleumsgrå, koksgrå og lysegrå og prisen er sat til 399 kroner. Prismæssigt er den ikke blandt de allerbilligste på markedet, men prisen er bestemt god, også taget i betragtning at producenten har gjort den ganske lækker.

Pris: 399 kroner
Karakter: 9/10
Læs test af nyeste og bedste spil til iPhone og Android