Med et par tryk på Tesla Model S instrumentpanel, kan du omdanne den til James Bond-bilen Lotus Esprit.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Tesla-grundlæggeren Elon Musk er glad for Lotus Esprit-bilen fra Bond-filmen "Spionen der elskede mig." Han har endda købt en af de originale modeller fra filmen for et millionbeløb.

Men det har taget et års tid for ejere af Tesla Model S at finde det “easter egg” som Musk har bygget ind i bilens instrumentpanel. Bilen kan nemlig omdannes til Lotus Esprit’en - i hvert fald på instrumentpanelet. En video hvor Model S pludselig omdannes til en ubåd er lagt på Youtube af Josh Heffner, der har fundet overraskelsen.

Ikke alene kan man ændre bilens “dybde”, der refereres også til Jules Vernes “En verdensomsejling under havet” idet måleenheden er “leagues under the sea.”

Har du selv en Tesla Model S, kan Bond-temaet aktiveres ved at holde T-knappen inde og taste "007" i det vindue, der popper op.

Se en video, med det her.

Du kan læse mere om ny teknologi i magasinet iNPUT,  der er 100 procent gratis til tablets og smartphones.

Her til iOS og her til Android.