Musik-appen 'Groove' bliver lukket ned af Microsoft. Men det er dog stadig muligt for kunderne at tilgå deres musik og playlister. Det skriver Microsoft i en pressemeddelelse.

Fremover, når du vil afspille 'Rihanna' eller 'Rolling Stones', skal du som kunde i Windows Store bruge den svenske streamingstjeneste Spotify, da Groove lukker.

Allerede fra denne uge kan kunderne flytte deres musikbibliotek og playlister fra Groove til Spotify Premium.

Oveni vil du få 60 dages gratis abonnement på Spotify, oplyser verdens største softwarevirksomhed, Microsoft.Spotify, der er ni år gammel, har i dag over 60 millioner betalende lyttere og i alt 140 millioner aktive brugere

Efter 31. december 2017 vil Groove musik-appen, som er en fast del af Windows 10, ikke længere give mulighed for at streame, købe og downloade musik.