Der er it-problemer med hjemmesider tilhørende Microsoft og DSB, der begge melder om nedbrud.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters. Nedbruddet kan desuden ses på hjemmesiden Downdetector, hvor nedbrud bliver overvåget.
B.T. har talt med DSBs pressevagt.
Han siger:
»Det er korrekt, at vores side er nede. Vi opfordrer passagernere til at benytte vores app eller billetautomaterne, som stadig fungerer.«
Det er stadig muligt at benytte sig at Rejseplanen, da den ikke hører under DSB.
Downdetector viser desuden, at der er meldt om problemer med DMI, SAS, SKAT, og Norlys.
Hos DSB lyder meldingen, at man er ved at undersøge, hvad problemerne skyldes.
Ifølge Daily Mail er Amazon AWS og Microsoft Azuere, to af verdens største udbydere af cloudtjenester nede samtidig. Og det medfører omfattende nedbrud hos store virksomheder i hele verden.
