Dele af elektronikvirksomheden Sonys onlinefunktion, PlayStation Network, er fredag nede.
Det beretter flere af brugerne på hjemmesiden Downdetector, ligesom Sony også giver en status på nedbruddet på sin egen hjemmeside.
Her fremgår det blandt andet, at man kan opleve problemer med at starte spil, applikationer eller netværksfunktioner.
Sony skriver, at der arbejdes på at finde en løsning hurtigst muligt, men giver ikke deres spilhungrende brugere en tidshorisont.
I begyndelsen af juli meddelte PlayStation, at nye spil fra januar 2028 kun vil blive udgivet digitalt uden brug af den velkendte, runde disk, der indsættes i spilkonsollen.
I stedet bliver de kun tilgængelige via netop PlayStations online salgsplatform, PlayStation Store.
RITZAU
Del: