Pinterest har fyret to ingeniører, der skabte et softwareværktøj til at identificere, hvilke medarbejdere der havde mistet deres job i en nylig fyringsrunde og derefter delte informationen. 

Det skriver det britiske medie The Guardian.

Den San Francisco-baserede virksomhed annoncerede tidligere på måneden betydelige nedskæringer, der påvirker omkring 15 procent af arbejdsstyrken eller hvad der svarer til cirka 700 personer. 

»To ingeniører skrev tilpassede scripts, der uretmæssigt tilgik fortrolige virksomhedsoplysninger for at identificere placeringer og navne på alle afskedigede medarbejdere og delte det derefter mere bredt. Dette var en klar overtrædelse af Pinterest-politik og af deres tidligere kollegers privatliv,« siger en talsperson for Pinterest.

Det er uklart, om ingeniørerne, som ikke er blevet navngivet, delte oplysningerne med kolleger eller med personer uden for Pinterest.

Det såkaldte script – et sæt kommandoer skrevet til at automatisere en opgave i eksisterende software eller ændre dens funktion – var rettet mod interne værktøjer, hvor medarbejdere kommunikerer, og skabte advarsler om, hvilke medarbejdernavne blev fjernet eller deaktiveret.

Dertil oplyste direktør Bill Ready til medarbejderne, at han »fordobler sin AI-fremadrettet tilgang«.