En ondsindet virus – eller malware – har indtaget mange telefoner.

Og en ny undersøgelse fra cybersikkerhedsfirmaet Check Point Research viser, at det især rammer en bestemt type telefon.

Malwaren, der hedder Rafel RAT, er ifølge firmaet de seneste to år blevet anvendt i mere end 120 malware-kampagner målrettet Android-telefoner.

Rafel Rat fungerer ved at lokke brugerne til at hente apps, der ligner populære apps, hvorefter de falske apps giver bagmændene adgang til din telefon, stjæle filer og kryptere visse ting med formålet for eksempel senere at kunne afpresse dig eller at stjæle dine bankoplysninger.

Ifølge selvsamme undersøgelse kører 87,5 procent af de inficerede enheder på en for gammel udgave af Android, der ikke længere opdateres.

Det understreger igen vigtigheden i at holde din telefon opdateret.

De vigtige sikkerhedsopdateringer stoppede med at komme til telefoner, der kører på Android 11 eller ældre i februar i år. Og ifølge tal er det op mod hver femte af alle Android-enheder i Danmark, eller omkring 450.000 enheder, der kører et ældre Android-styresystem.

»De, der oftest rammes af malwaren, er brugere med enheder, der ikke længere sikkerhedsopdateres. Det er afgørende at holde sine enheder opdateret eller simpelthen udskifte dem, hvis enheden ikke understøtter opdatering eller har den nødvendige plads til at opdatere til nyeste version,« fortæller Balder Borup, der er Security Engineer hos Check Point Software Technologies i Danmark, ifølge en pressemeddelelse.

Virksomheden har derfor tre gode råd til at nedsætte risikoen for, at din telefon eller tablet bliver inficeret:

  1. Hent kun apps fra pålidelige kilder, som Google Play eller App Store.

  2. Hold din enhed opdateret hele tiden og sæt gerne automatiske opdateringer til.

  3. Overvej at hente en app, der holder øje med trusler.

Kokken Hannah Grant giver sig sine bedste sparetip til madbudgettet og sit bedste tip til prepping-mad i den seneste udgave af podcasten Spar Kassen. Lyt hos Apple Podcast, Spotify eller ved at klikke play herunder.

Spar kassen

Hannah Grant har 17 år som kok i bagagen og har lavet mad til alt fra michelingæster og Tour de France-rytter til Go' Morgen Danmarks gæster. Hannah giver sine tip til prepping, som jo er så oppe i tiden - og sit syn på dansk madkultur. Til sidst udpeger Hannah sine bedste tip til at spare penge på mad. Vært: Niels Philip Kjeldsen, redaktionschef for B.T. Penge Gæst: Hannah Grant, kok og kogebogsforfatter Producer: Teis Zacho K. Thornberg Programansvarlig: Vil oftest være redaktionschefen Få konkrete og gratis råd til at træffe bedre økonomiske valg i dit liv ved at skrive dig op til nyhedsbrevet Spar Kassen fra Niels Philip Kjeldsen: https://www.bt.dk/privatoekonomi/spar-kassen-faa-konkrete-og-gratis-raad-til-at-traeffe-bedre-oekonomiske