Samsung er snart klar med et nyt flagskib. Her er alt, vi ved om den nye supermobil.

Samsungs kommende flagskib, Galaxy S7, kan genkende dig. Eller rettere; dit øje. De seneste rygter melder nemlig, at Samsung vil udstyre mobilen med en irisscanner. Lige som fingeraftryk er menneskers iris helt unikke. Desuden vil der blive hele fire modeller at vælge mellem. Vi har samlet de seneste rygter om mobilen, der forventes at blive lanceret i løbet af februar.

To størrelser - fire modeller
Samsung vil fra starten lancere fire forskellige Galaxy S7-modeller med to forskellige skærmstørrelser. De to mindste, Galaxy S7 og Galaxy S7 Edge, vil begge få 5,2 tommer skærm. Men de to større modeller, Galaxy S7 Plus og Galaxy S7 Edge Plus vil få enten 5,5 tommer eller 6 tommer skærme. Her er rygterne uenige.

3D Touch
En af nyhederne i iPhone 6s er 3D Touch, hvor skærmen reagerer forskellige alt efter hvor hårdt man trykker på den. Kinesiske Huawei hævder at de allerede har puttet den samme teknologi i en udgave af sin Mate S og mon ikke Samsung følger efter? Det mener i hvert fald <a href="http://www.wsj.com/articles/samsung-adding-pressure-sensitive-display-high-speed-charging-port-to-galaxy-s7-1450083387" target="_blank">Wall Street Journal</a>.

Irisscanner
Som nævnt vil Galaxy S7-modellerne få irisscanner. Det vides ikke om det skal afløse fingeraftryksscanneren i Hjem-knappen eller om den skal fungere sideløbende med den. Microsoft har allerede valgt irisscanner i sine nye Lumia 950 og Lumia 950 XL modeller, så skidtet virker.

USB-C
Den nye USB-standard bliver stor i år. Nexus-modellerne har allerede USB-C stik og det samme har Microsofts seneste Lumia-modeller. Fordelene er mange; stikket kan ikke vendes forkert, den er hurtigere til at overføre data og så kan den multitaske. For eksempel kan både lade telefonen op, overføre data og sende skærmbilleder via HDMI, VGA og DisplayPort - alt sammen på samme tid.

Bedre kamera
Galaxy S6 og S6 Edge er udrustet med det bedste mobilkamera på markedet. Alligevel vil Samsung forsøge at overgå sig selv. For et par måneder siden søgte Samsung patent på en kamerateknologi kaldet "Brightcell", der lover bl.a. bedre billeder uden støj i mørke omgivelser. Det forventes også at sensoren pumpes op fra 16 til 20 megapixel.

Læs resten af rygterne hos iNPUT