De kan næsten ikke følge med hos elektronikkæden Power, når det kommer til salg af powerbanks.
På en måned er salget steget med 500 procent, og det kan mærkes i butikkerne og på lageret.
»Salget af powerbanks går amok i øjeblikket, og vi er ved at løbe tør både i butikkerne og på vores nordiske centrallager. Det er især de store powerbanks på 20.000 mAh, der kan holde i længere tid og oplade flere devices, som bliver revet væk,« siger Maksim Nefedjev, der er salgschef for Telecom hos Power, i en pressemeddelelse.
Power mener, at det er danskere, som valfarter på ferie til udlandet, der især har indkøbt powerbanks for at være sikre på, at deres elektronik kan oplades.
Netop det at kunne klare sig uden strøm var også én af de ting, som forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i en tale på Folkemødet fremhævede, da han sagde, at alle danskere skal kunne klare sig i tre døgn i tilfælde af en krise eller et hybridangreb:
»Vi skal have vand og mad til at klare os selv i tre døgn. Vi skal sørge for at have den nødvendige medicin og førstehjælp. At vi kan holde varmen, når det er koldt. Og sørge for, vi kan klare os uden strøm.«
Det er ikke kun salg af almindelige powerbanks, men også powerbanks med solceller, hvor elektronikkæden ser en voldsom stigning.
»Normalt sælger vi ganske få powerbanks, der kan oplades med solceller, men vi oplever i øjeblikket en stigning i salget på 1.000 procent af den type, vi kalder Solar. Det er helt vildt,« lyder det.
Tobias Hamann deler ud af tips og tricks til kage, sparetip til madbudgettet og fortæller om de 10 år, der er gået, siden sejren i Den Store Bagedyst i det seneste afsnit af podcasten Spar Kassen.
Lyt hos Apple Podcast, Spotify eller ved at klikke herunder.
