Facebook har lavet en ny sikkerhedsforanstaltning, så du kan se, om andre logger ind på din profil.

Lige meget hvad du bruger internettet til, skal du beskytte dig selv.

Det gælder også Facebook, der er en af de hjemmesider, der udsættes for flest phishing-angreb, hvor ondsindede hackere forsøger at stjæle oplysninger til for eksempel net-bank fra dig.

Nu har Facebook selv meldt sig ind i kampen mod de personer, der forsøger at overtage din profil. De har nemlig lanceret et nyt system, hvor du registrerer de computere, som du bruger til at gå på Facebook.

Samtidig logger Facebook dit aktivitet og sender dig en mail eller sms, når der logges på din konto. Så kan du nemlig se, om der er andre end dig selv, som har logget på din profil.

Følg linket øverst i artiklen og se på BT TV hvordan du sikrer din profil.