Antallet af anmeldelser for data-bedrageri er mere end fordoblet på bare et enkelt år, men danskerne ved ikke, hvordan de beskytter sig på nettet.
Stjålne kreditkortoplysninger, cpr-misbrug og såkaldte ’phishing-mails’ er blevet en større del af hverdagen for danskerne. I 2015 blev dobbelt så mange danskere ramt af svindel på internettet som året før.

Ifølge nye tal fra Nationalt Cyber Crime Center (NC3) hos Rigspolitiet steg anmeldelserne fra 4.992 i 2014 til 10.808 i 2015.

Det rammer især ældre medborgere, fortæller Kim Aarenstrup, der er leder af NC3.

»En stor del af ofrene er medborgere, som ikke er født med en iPad i hånden. Yngre er som regel mere skeptiske, mens os digitale indvandrere, der har lært det hen ad vejen, vi skal vænne vi til at have en naturlig skepsis,« siger Kim Aarenstrup.

LOG IND PÅ BT PLUS og læs meget mere om netsvindel og hvordan du ved hjælp af små justeringer i hverdagen kan undgå at falde i fælden og miste dine penge.

Det får du:

  • Artikel: Svindel på nettet eksploderer
  • Guide: Undgå misbrug af:
    • Kreditkort (Stavefejl, kortnumre, webadresse, e-mærke)
    • Netbank (Bankkonto, antivirusprogram, opdatering af styresystem, trådløse netværk, vedhæftede filer
    • NemID (Login-billeder, adgangskode, nøglekort, foto af nøglekort)
  • Brugsanvisning: Når skaden er sket
  • ​Oversigt: 3 udbredte svindelnumre på nettet

    Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra BT PLUS her.

Antallet af anmeldelser for data-bedrageri er mere end fordoblet på bare et enkelt år, men danskerne ved ikke, hvordan de beskytter sig på nettet.
Stjålne kreditkortoplysninger, cpr-misbrug og såkaldte ’phishing-mails’ er blevet en større del af hverdagen for danskerne. I 2015 blev dobbelt så mange danskere ramt af svindel på internettet som året før.

Ifølge nye tal fra Nationalt Cyber Crime Center (NC3) hos Rigspolitiet steg anmeldelserne fra 4.992 i 2014 til 10.808 i 2015.

Det rammer især ældre medborgere, fortæller Kim Aarenstrup, der er leder af NC3.

»En stor del af ofrene er medborgere, som ikke er født med en iPad i hånden. Yngre er som regel mere skeptiske, mens os digitale indvandrere, der har lært det hen ad vejen, vi skal vænne vi til at have en naturlig skepsis,« siger Kim Aarenstrup.

Naive danskere går i fælderne

Et af problemerne med den øgede svindel er, at næsten fire ud af ti danskere ikke ved, hvordan man beskytter sig på nettet. Det viser en rapport fra Forbrugerrådet Tænk.

Beskyttelse mod svindel på nettet er et samfundsproblem, påpeger Rasmus Theede, der er formand for Rådet for Digital sikkerhed.

»I Danmark er vi trygge. Det er bare utroligt vigtigt at være opmærksom på, at når man går på internettet, er man ikke længere bare i Danmark. Derinde er det hele verden, og det glemmer mange danskere, fordi den digitale udvikling er gået så hurtigt,« siger Rasmus Theede.

I rapporten fra Forbrugerrådet Tænk understreger Kim Aarenstrup, at det især er griskhed, uvidenhed og naivitet, der får danskerne til at falde i fælderne på nettet.

»Det går ikke i cyberspace, man må være skeptisk,« fastslår Kim Aarenstrup i rapporten.

Misbruger tillid

Den uvidende forbruger stoler ofte på afsenderen af e-mail og vil derfor eksempelvis trykke på et link i en svindelmail, som kan låse computeren og kræve en sum penge for at få den låst op, fortæller Anette Høyrup, der er seniorjurist i Forbrugerrådet Tænk.

Derudover bliver mange danskere narret af såkaldte phishing-angreb, som er en metode, hvor en afsender ved hjælp af e-mail, sms eller i nogle tilfælde telefonopkald forsøger at lokke fortrolig information ud af privatpersoner. Det kan f.eks. være en e-mail, der ser ud til at komme fra eksempelvis Skat eller din bank.

»Så får svindleren lokket nogle oplysninger ud af forbrugeren, fordi forbrugeren har tillid til den institution eller virksomhed, der fremstår som afsender af mailen,« fortæller Anette Høyrup.

Sessionslogning

Et væsentligt redskab i politiets efterforskning af databedrageri er sessionslogning, men i 2014 blev loven standset. Regeringen vil dog sidst på måneden fremsætte et lovforslag, som skal give politiet større beføjelser til at overvåge danskernes færden på internettet.

»Sessionslogning er et vaskeægte dilemma, som politikerne skal tage stilling til, og der er borgerinteresser på begge sider. På den ene side er der hensynet til privatlivets fred, mens der på den anden side er hensynet til borgernes sikkerhed, tryghed og privatliv på nettet. Det handler også om retssikkerhed. Logning kan bruges til at fælde gerningsmænd, men det kan også bruges til at rense borgere for mistanke,« siger Kim Aarenstrup.

Offer for kreditkort-misbrug: Det er møgirriterende!

Da Charlotte Munch fra Silkeborg var nede i banken for at hæve penge i sidste uge, blev kortet slugt af automaten, og hun måtte gå hjem uden hverken kontanter eller kreditkort.

Den 57-årige kvinde kontaktede sin bankrådgiver med det samme og fik følgende besked:

Der var foretaget mistænkelige transaktioner på kontoen, og derfor var kortet blevet spærret.

Da Charlotte Munch efterfølgende tjekkede sin netbank, kunne hun se, at der var blevet trukket knap 800 kr. fra et argentinsk billetkontor, som hun aldrig har hørt om før.

»Der er nogle, der har opsnappet mine kortoplysninger på en eller anden måde, men det er en gåde for mig, hvordan det er foregået,« fortæller Charlotte Munch til BT.

Desværre er det ikke første gang, at det er sket for hende. For blot et halvt år siden modtog Charlotte Munch en række e-mail fra Facebook, hvor at det fremgik, at der havde været en anden bruger inde på hendes konto. Denne bruger havde med Charlotte Munchs kortoplysninger overført næste 8.000 kr. til en udenlandsk pokerhjemmeside.

»Det er mystisk, hvordan det kan ske to gange med to forskellige kreditkort. Jeg er altid meget påpasselig, når jeg handler på internettet, og som grafiker lever jeg selv af at lave hjemmesider. Det burde ikke kunne ske for mig, men det gør det så alligevel,« siger hun.

Utrygt

Hun forklarer, at hun hverken har besøgt nogen former for ’skumle hjemmesider’ eller klikket på banner-annoncer og den slags.

»Jeg hverken spiller eller ser på pornosider. Jeg er ret kedelig, hvad det angår. Så hvordan mit kontonummer er kommet i forbindelse med Facebook, ved jeg simpelthen ikke.«

Hun kalder det irriterende og utrygt, at man som forbruger ikke kan stille noget op over for it-svindlerne.

»Man er på herrens mark på nettet. Jeg skal nok få mine penge dækket af banken, men det er møgirriterende og bøvlet,« siger Charlotte Munch.

Charlotte Munch har fået misbrugt sit kreditkort på nettet to gange. Senest da der blev trukket penge fra et argentinsk billetkontor. Foto: Mikkel Berg Pedersen
Charlotte Munch har fået misbrugt sit kreditkort på nettet to gange. Senest da der blev trukket penge fra et argentinsk billetkontor. Foto: Mikkel Berg Pedersen
Vis mere

UNDGÅ MISBRUG AF...


Kreditkort

  • Stavefejl
    Ignorer altid e-mail, der opfordrer til at udlevere kortoplysninger. Hvis der f.eks. er stavefejl, underlige ordstillinger eller mærkelig brug af ord og begreber, kan det være tegn på forsøg på svindel.
  • Kortnummer
    Oplys aldrig dit kortnummer som id eller ’medlemsoplysninger’ – kun hvis du er i en købssituation.
  • Webadressen
    Tjek at det er en sikker forbindelse, når du handler i en webshop. I din browsers adressefelt kan du se, om webadressen begynder med ’https’. S’et fortæller, at der er en sikker forbindelse mellem din computer og netbutikken.
  • E-mærket
    Kig efter e-mærket, når du handler på nettet. Med e-mærket er du som kunde dækket af en køberbeskyttelse med en økonomisk sikring på op til 10.000 kr. per handel.

Netbank

  • Tjek din bankkonto
    Sørg for jævnligt at kontrollere den bankkonto, du har knyttet til dit kort, så du opdager evt. mistænkelige træk. I tilfælde af tegn på svindel, kontakt straks din bank og få kortet spærret.
  • ​Antivirusprogram
    Sørg for altid at have et effektivt antivirusprogram og opdaterede versioner af basissoftware på din computer.
  • Opdatering af styresystem
    Anvend altid opdaterede versioner af dit styresystem, din webbrowser og dit emailprogram. Slå automatisk opdatering til, hvor det er muligt.
  • ​Trådløse netværk
    Gå ikke på trådløse netværk, du ikke har tillid til, og brug dem slet ikke til netbank og handel.
  • ​Vedhæftede filer
    Vær ekstra opmærksom, når du åbner vedhæftede filer. De kan indeholde virus. Pas især på filer med underlige eller lokkende navne.

NemID

  • Login-billedet
    Lad være med at bruge dit NemID, hvis login-billedet ser anderledes ud, end det plejer, eller hvis du bliver bedt om at indtaste NemID-koden flere gange. Afbryd forbindelsen og kontakt din bank.
  • Adgangskode
    Du bør ændre din adgangskode til NemID med jævne mellemrum.
  • Nøglekort
    Indskan ikke dit nøglekort og læg ikke billedet på computer eller smartphone. Det sænker sikkerheden, fordi svindlere kan finde det, hvis de har hacket computeren.
  • ​Foto af nøglekort
    Du skal under ingen omstændigheder reagere på en sms, der opfordrer dig til at sende et foto af dit nøglekort.



Foto: Sanpix/ Iris
Vis mere

NÅR SKADEN ER SKET

  • Kontakt din bank
    Kontakt omgående din bank, hvis du har været udsat for misbrug. Som udgangspunkt dækker banken privatpersoners tab, men der er en selvrisiko, som kan svinge fra omkring 1.000 til 8.000 kroner.
  • Gem beviser
    Bevis phishing-forsøget ved at tage et print eller videresend mail/sms som eksempel. Er der indgået abonnementer eller andre aftaler, fordi din identitet har været stjålet, vil det heller ikke være dig, der skal betale, men du bør kontakte virksomhederne og gemme beviserne. Tekst: Lars Lindevall Hansen

Foto: Sanpix/ Iris
Vis mere

​3 UDBREDTE SVINDELNUMRE PÅ NETTET


1. ’Jeg har arvet – og skal bruge en udenlandsk konto’
Det virker for godt til at være sandt – og det er det også. Alligevel er der mennesker, der falder i fælden gang på gang. I dette efterhånden velkendte scam forsøger svindlere at overbevise dig om, at du kan hjælpe med at stille en konto til rådighed for et større pengebeløb. Ofte påstår afsenderen at have arvet en masse penge, og for at opbevare dem sikkert har han brug for en udenlandsk konto. Som tak for din hjælp – der bl.a. indebærer at du afgiver en masse personlige oplysninger – lover svindleren dig et kontant beløb. Pengene ser du aldrig skyggen af.

2. En ’ven’ har mistet sine ejendele i udlandet
Du modtager en velformuleret mail fra en af dine venner eller familiemedlemmer, der ser ud til at være i knibe: Vedkommende er strandet i udlandet og har mistet alle sine ejendele, heriblandt kreditkort og legitimation, og kan ikke komme hjem. I nogle tilfælde er det muligt for de it-kriminelle at overtage din vens e-mail, så det ser ud som om, at det er ham/hende, der har sendt mailen til dig. Som den gode ven du er, bliver du måske lokket til at overføre penge til din nødstedte ’ven’, som i virkeligheden er en svindler.

3. Dating-scam
En falsk profil på et datingsite udgiver sig for at være en sød, smuk og sjov person, som du falder pladask for. Ofte går de it-kriminelle så vidt, at de fører lange, romantiske telefonsamtaler, som overbeviser offeret om, at der er tale om en virkelig person. I forelskelsens rus sker det nogle gange, at offeret bliver overtalt til at overføre penge til dating-svindleren – f.eks. som hjælp til at købe flybilletter, så han eller hun kan komme på besøg. Men efter overførslen hører du aldrig et ord mere fra vedkommende.



Kilder til guide: Forbrugerrådet Tænk, Digitaliseringsstyrelsen, politiet