Siden torsdag formiddag har mange frustrerede kunder oplevet store problemer med DSBs app, salgskanaler og trafikinformation.

Og onsdag klokken 13.20 er der stadig ikke kommet styr på problemerne, der skyldes en fejl i løbet af natten.

Det bekræfter DSBs pressevagt til B.T.

Ifølge pressevagten er det en teknisk opdatering af systemerne, der har forårsaget problemerne, som har skabt store udfordringer for både DSB og deres kunder i løbet af torsdagen.

Nedbruddet har påvirket både DSB-appen, hjemmesiden og fysiske billetautomater, hvor billetter og togafgange ikke har kunnet søges frem, og hvor det 'har været svært' at komme ind til siden, hvor betalingen gennemføres.

Pressevagten fortæller, at der endnu ingen tidshorisont på, hvornår siderne igen er helt oppe at køre igen, men forsikrer om, at man arbejder hårdt på sagen for at identificere problemet.

B.T. følger sagen.