Mange bruger det formentlig stort set hver dag på arbejdspladsen.

Men måske en ny opdatering får flere til at være mere varsomme med at bruge Microsofts chatplatform 'Teams' fra december og frem.

For en ny opdatering kommer nemlig med en ny funktion i 'Teams'-systemet, som kan registrere præcis, hvornår du møder på arbejde.

Det fremgår af opdateringsbeskrivelsen på Microsofts egen hjemmeside.

Systemet vil fra december, hvor opdateringen træder i kraft, kunne registrere din lokation gennem bygningens Wi-Fi og dermed opgive den lokation. 

Så snart man træder ud af den pågældende bygning vil Teams automatisk ændre din lokation, når de registrere, at du er frakoblet internettet.

Det kan lyde foruroligende og en smule intimiderende, men ifølge Microsoft vil funktionen som udgangspunkt være slået fra.

Lejeradministratorer vil dog have mulighed for at aktivere den og kræve, at brugerne også selv registrerer sig.

Altså, kan din chef alligevel bestemme, hvor tæt Teams skal kunne overvåge dig.