It-kriminelle tager nye midler i brug i forsøget på at franarre danskerne kort- og kontooplysninger. It-eksperter opfordrer til at tale om it-sikkerhed hjemme.
De fleste af os kan godt gennemskue, at der er noget galt, når en "nigeriansk prins" skal bruge hjælp til at frigøre de 19 millioner kroner, han har arvet.
Men de it-kriminelles seneste tiltag er straks værre. Der er set flere eksempler på pop up-vinduer, på diverse hjemmesider, som påstår, at computeren er i fare og beder brugeren ringe til et nummer.
Og hvor man tidligere fik fat i engelsktalende personer med underlige accenter, kan man nu risikere at ringe op til svindlere, som taler flydende dansk. Det gør svindlen sværere at gennemskue, forklarer Henrik Larsen, der er chef for DKCERT (Danish Computer Security Incident Response Team).
»Vi er et tillidsfuldt folk, der regner med, at hvis en person ringer og siger, han er fra min bank, så er den nok god nok,« forklarer han.
Men hvordan beskytter man sig mod så veludført svindel? Stod det til Peter Kruse, der er medstifter af sikkerhedsfirmaet CSIS Security, så skulle ingen i første omgang løfte røret og ringe til svindleren.
For hverken bank, myndigheder eller it-virksomheder ville nogensinde kontakte deres kunder på den måde.
»Det er en del af svindlen, at de gør det nemt. "Du skal bare klikke her på mobilen eller ringe på det her nummer, så skal vi nok hjælpe dig". Jo nemmere det er for dig at hoppe i, desto større er risikoen for, at det lykkes,« siger Peter Kruse.
Svindlernes succes afhænger af, om de kan få os bag skærmen til at handle hurtigt - og helst før, vi når at tænke os om. Derfor er blinkende meddelelser om trusler et effektivt middel.
Hvis svindlerne påstår at være bank, antivirus-udbyder, chef eller lignende, skal offeret nemlig helst glemme at tænke over, om de overhovedet nævner det rigtige antivirusprogram? Påstår de at ringe fra Microsoft, og du har Mac?
Derfor maner Henrik Larsen til omtanke.
»Hvis du tager telefonen, så stil spørgsmål, til den der ringer. Hvis de påstår, at det er din bank, så spørg, hvor meget der står på din pensionsopsparing. Hvis de påstår, de er din antivirus, så spørg, hvad det er for et abonnement du har - men så skal du også selv vide det,« forklarer han.
Og der kan problemet opstå. Mange danskere får nevøen eller naboens søn til at stå for computerens opsætning. De har derfor intet indblik i, hvad deres antivirus hedder eller hvordan de tjekker, om den fungerer, som den skal.
»Det kan måske hjælpe at tage en snak ved middagsbordet og forklare forældregenerationen, hvad de har på computeren, og hvilke påstande de aldrig skal tro på,« råder Peter Kruse.
/ritzau/FOKUS
