Det forventes, at Apple lancerer iPhone 6s og iPhone 6s Plus til efteråret. Spørgsmålet er bare, hvornår det sker.

Det har vi dog måske allerede fået besvaret takket være en mail fra en ansat hos den store operatøre Vodafone.

Se også: Rygter om iPhone 6s

Her påstås det, at iPhone 6s og iPhone 6s Plus (noget tyder på, at Apple ikke bryder traditionen ved at gå direkte til iPhone 7), er klar i engelske butikker fra den 25. september og at preorder starter den 18. september. Den 25. september passer med Apples tradition for at sætte nye iPhones til salg om fredagen. På den måde kan Apple allerede mandagen efter blære sig med nyt rekordsalg på åbningsweekenden.

Nu er det jo ikke Apple, der selv har meldt ud med denne dato, men i maj sidste år fortalte Deutsche Telekom, at de forventede at være klar med iPhone 6 den 19. september og den dato holdt stik og det er årsagen til, at vi tror på den 25. september som dagen, hvor iPhone 6s og iPhone 6s Plus sættes til salg i år.

Tjek inden du køber: Den billigste iPhone