Apples underleverandører er allerede nu begyndt at levere dele til iPad 3, der ifølge iagttagere, kan forventes på markedet til februar.

Ifølge International Business Times så er underleverandører begyndt at levere dele den længede ventede tablet, iPad 3. Samtidig er leverancerne til iPad 2 faldende i starten af det nye år.

- Produktionen af iPad 2 vil fortsat være omkring 14-15 mio. enheder i fjerde kvartal af 2011, men vil falde til 4-5 mio. enheder i første kvartal i det nye år. Dermed er vejen banet for iPad 3, fortæller flere kilder, der har kendskab til leverancerne.

Foxconn Electronics, der udvikler produkter for Apple, vil begynde produktionen allerede i januar med forventet lancering sidst i februar.

Den nye iPad 3 vil have væsentlige forbedringer i forhold til toeren. Ifølge de seneste meldinger vil iPad 3 blive udstyret med en quad-core A6-processor, et tyndere og lettere og længerevarende batteripakke, samt en skærm, der kan håndtere dobbelt så mange pixels, som forgængeren.