Muratas Robot Cheerleaders er 10 synkron-dansende robotter, der ruller rundt og udfører avancerede rutiner. Det er både nuttet og skræmmende på samme tid.

Robotter bliver dygtigere og dygtigere, og takket være den japanske producent Murata, bliver det også mere og mere nuttede. Det gælder i hvert fald Muratas dansende cheerladers. Det er 10 robotter, som opfører indviklede gruppedanse, imens de hele tiden holder øje med og justerer afstanden til hinanden.

Ultralyd og infrarød sensorer

Hver robot måler 36 cm i højden og vejer 1,5 kg. I stedet for fødder, kører robotterne rundt på en kugle, hvilket gør det muligt at gøre robotternes bevægelser glidende og elegante. Robotternes ”dans” er forprogrammeret, men robotterne bruger både ultralyd og infrarøde scannere til at måle deres egen og de andre robotters position. På den måde kan de hurtigt rette ind, hvis en af robotterne kommer ud af formationen.

Demonstration af fremtidens transportteknologi

Det er ikke muligt at købe Muratas dansende robotter. De er bygget for at vise, at det er muligt at styre en gruppe robotter, som skal udføre en fælles, koordineret opgave, imens de samtidig er i stand til hele tiden at justere deres egen position i forhold til de andre robotter. Den teknologi mener Murata nemlig vil være vigtig, når vi engang i fremtiden alle kører rundt i automatiske robot-biler. Her vil det sikkert være en god ide, hvis bilerne hele tiden kan justere position i forhold til andre biler på vejen i omgivelser, hvor der både er cyklister, fodgænge og alle mulige andre faktorer at tage hensyn til i trafikken.

Se de imponerende danserobotter i aktion her.