Hackere har fået ram på Ikea.
14 millioner dataposter fra virksomheden er blevet lækket i et digitalt angreb rettet mod den svenske møbelkæde.
Det skriver Dagbladet.no, som citerer historien fra mediet TechWatch.
Hackergruppen UNC6040 hævder ifølge tech-mediet at have hentet hele 13 gigabyte kundedata fra møbelgiganten.
»Ud fra mængden af data, som gruppen siger, de har hentet per kunde, kan det være et svært alvorligt dataindbrud,« siger en norsk datasikkerhedsekspert, Lars Erik Berg, fra firmaet Semaphore til TechWatch.
Det er CRM-platformen Salesforce, der er blevet hacket.
Forretninger over hele verden – blandt andre Ikea - bruger platformen til håndtering af kundeoplysninger.
B.T. har kontaktet Ikea Danmark, der er i gang med at undersøge, om datalækket berører danske kunder.
Opdateres …