YouTube har slået benene væk under Hollywood. 

De to film 'Backrooms' og 'Obsession', som er skabt af to unge youtubere, har nemlig hevet en kæmpe indtjening hjem.

Det skriver CNN.

Ifølge mediet blev filmene lavet med relativt lave budgetter og markedsført online. 

Den 26-årige youtuber Curry Bakers' film 'Obsession' blev filmet for omkring 750.000 dollar og har indtjent næsten 150 millioner dollar indtil videre. 

'Backrooms', som er skabt af den 20-årige youtuber Kane Parsons, blev produceret for omkring 10 millioner dollar og har indtjent omkring 120 millioner dollar på verdensplan. Filmens billetsalget er stærkt domineret af folk fra Generation Z. 

Det har fået Hollywood til at spærre øjnene op og se på strategien med at lokke unge mennesker i biografen gennem markedsføring på YouTube. 

Den amerikanske filminstruktør og skuespiller Mark Duplass, som medvirker i filmen 'Bachrooms', ser positivt på den måde at bruge internetstjerner. 

»Vi har et eksempel på skabere, der sælger ting, lægger dem online og opbygger et publikum. Og nu vil de folk, der sidder på pengepungen lægge mærke til det … fordi de ser, hvad de kan gøre i billetindtægterne,« siger han i en video på det sociale medie X

Så måske flere store YouTube-stjerne kan se frem til at udvide cv'et med en titel som filmproducent eller instruktør.