Den amerikanske techgigant Google er torsdag blevet straffet med to kæmpe bøder. 

Det meddeler EU-Kommissionen ifølge nyhedsbureauet AFP.

Bøderne løber tilsammen op i 890 millioner euro - svarende til knap 6,7 milliarder kroner - for brud på EU's regler om digital konkurrence.

Google straffes dels for ulovligt at have favoriseret selskabets egne tjenester i sine søgeresultater og dels for ikke at lade appudviklere tilbyde brugere gratis alternativer til apps uden for Google Play.

»Med denne beslutning vil vi sikre, at der er mere konkurrence, og at andre virksomheder også har mulighed for at innovere,« siger EU's finske kommissær på techområdet, Henna Virkkunen, i en udtalelse.

Samlet set er det den største bøde EU nogensinde har tildelt for brud på EUs digitale forordning.