Det bliver snart dyrere at have premium-abonnement hos YouTube. 

Det har Google, der ejer platformen, netop meldt sine kunder.

Ifølge mediet Recodere står der i en mail til abonneneter, at prisen for det individuelle abonnement stiger fra 139 kroner til 159 kroner om måneden

Prisstigningen træder i kraft fra næste betalingsdato, lyder det videre, ligesom giganten også forklarer årsagen til prisforøgelsen.

Pengene skal angiveligt gå til at forbedre premium-tjenesten og understøtte de skabere og kunstnere, brugerne følger på platformen.

Abonnementet betyder, at brugere kan se YouTube-videoer uden reklamer samt høre musik på musikstjenesten YouTube Music. 

Dog kan noget tyde på, at der er et billigere alternativ til premium-abonnementet på vej.

Google har varslet at der inden længe kommer et Premium Lite, som betyder reklamefrie videoer, men ingen adgang til musiktjenesten.

Techgiganten har rullet dette abonnement ud i flere lande, men det er endnu ikke bekræftet, om det kommer til Danmark.

I juli annoncerede Apple også, at det var prisstigninger på vej til deres musiktjeneste Apple Music.

Det kan du læse mere om HER.