Mange af os kender nok til problematikken: Du sidder og får våde håndflader på en restaurant eller et hotel i udlandet og skal til at bestille, men du taler ikke sproget. Men der findes snart en løsning på de akavede situationer.

Firmaet Waverly Labs, som står bag den nye teknologi, påstår, at nye høretelefoner, kaldet ’The Pilot’, kan oversætte samtaler i realtid, men det kræver, at begge parter i en samtale har høretelefonerne på.

Waverly Labs fortæller, at høretelefonerne bliver de første ’smart-høretelefoner’, som angiveligt er i stand til at oversætte mellem to sprog, skriver blandt andet Daily Mail og Mashable.

stressed sad boy on studio

»Denne lille ’wearable’ bruger oversættelsesteknologi, som gør det muligt for to mennesker, som taler forskellige sprog, at forstå hinanden uden problemer,« fortæller Waverly Labs ifølge Daily Mail.

Wearables er teknologi, som du kan have på din krop hele tiden, for eksempel ligesom aktivitetstrackere og smart-ure.

I første omgang vil det angiveligt være muligt at oversætte fra fem forskellige sprog: Engelsk, fransk, italiensk, portugisisk og spansk. Dog vil der komme andre sprog til løbende.

Pilot-høretelefonerne fungerer ligesom almindelige høretelefoner. Men brugeren kan tage en af høretelefonerne og give den til en anden person, som de så kan tale med på trods af sprogbarrierer.

gammelmandstelefon1

Høretelefonerne er indbygget med specialdesignede lydreducerende mikrofoner, som kan udelukke omgivende støj, når nogen taler.

Talestrømmen bliver så ført igennem Pilot-appen, hvor det gennemgår flere lag af oversættelsesteknologi. Bagefter bliver talestrømmen sendt til den bruger, som har den anden høretelefon i øret.

Hele denne proces skulle angiveligt foregå med det samme og uden forsinkelser, når den ene person taler med den anden.

Firmaet fortæller, at høretelefonerne i første omgang ikke vil være i stand til at oversætte samtaler, som foregår omkring dig.

»Den oversætter kun med folk, som også har Pilot-høretelefonen, men fremtidige generationer vil blive udviklet, så alt omkring dig vil blive oversat,« fortæller Waverly Labs.

SMS

Hitter på Facebook

Mere fra Få første måned for 9 kr.