Fede halvnøgne mænd med hånden nede i underbukserne. Det kan være synet, når du eller dine børn logger ind på det populære chatfoum chatroulette.com. For ifølge en ny undersøgelse smider hver ottende bruger tøjet på sitet. Det skriver MetroXpress.

Interessen for chatroulette.com er eksploderet de seneste måneder. 2,5 millioner brugere har nemlig fået interesse for det simple koncept, hvor man kan følge med på tilfældige menneskers webcamera. Sitet har dog en slagside.

En ny undersøgelse foretaget af analysebureauet RJMMetrics, slår nemlig fast, at 13 procent af brugerne blotter sig. Det billede genkender en af brugerne. 

 - Jeg tror, at cirka hver 10. person, som dukkede op på skærmen, enten var nøgne eller sad og onanerede. Det var mænd alle sammen, og det hele virkede ret bizart og morsomt, fortæller Thomas Nielsen til metroXpress.

De mange nøgne mennesker har endda skabt et helt nyt ølspil, forklarer han til avisen.

 - Hver gang, der dukker en nøgen mand op, skal man drikke.

11.000 danskere brugere i øjeblikket sitet, så der burde være næsten 1.500 danskere blottere på chatroulette.com.