Apple har i 2016 indført en funktion, der sorterer billederne på din telefon, og gør det nemmere for dig at søge i dem.

Men hvad ikke mange ved, er, at telefonen på den baggrund er begyndt at lure på dine bryster - i hvert fald, hvis du er kvinde.

Det skriver New York Post.

Efter folk er blevet bevidste om det, har blandt andre supermodellen Chrissy Teigen undersøgt sagen nærmere, og hun blev chokeret over resultatet, som man kan se her:

Det viser sig, at telefonen er i stand til at genkende kvindebryster - i hvert fald hvis de er iført en BH. Derefter indekserer den brysterne, så man kan søge billeder af dem frem ved at skrive 'bra' eller 'brassiere'.

På dansk skal man skrive 'BH'.

Ifølge New York Post føler mange kvinder sig krænket over tiltaget, hvilket de blandt andet lufter på Twitter.

Heldigvis for de nervøse så gemmer Apple ikke brystbillederne i specifikke mapper. Der er ifølge elektronikgiganten blot tale om en sorteringsfunktion, som kun finder sted på folks egen telefon.