Det er ikke længere muligt at svare 'måske' til offentlige begivenheder på det sociale medie Facebook. Men er den nye svarmulighed så værre end den originale?

Måske har du ikke lagt mærke til det, men nu er det ikke længere muligt at svare 'måske' til offentlige arrangementer/events på Facebook.

Du kender det sikkert selv. Du holder et åbent/offentligt arrangement af en eller anden art, og du laver selvfølgelig ’en begivenhed/event’ på Facebook. Men der er altid folk, som vælger svarmuligheden ’måske’. Og det er jo (måske) en anelse godt gammeldags træls ikke at vide, hvor meget kartoffelsalat, der skal laves eller hvor mange ekstra stole, der skal bruges til dit super fede arrangement.

Men nu har folkene bag Facebook fjernet 'måske'-knappen på offentlige begivenheder på det sociale medie. Nu kan man i stedet svare, at man er 'interesseret' i at komme til arrangementet.

Her ses den nye svar-knap.
Her ses den nye svar-knap. Foto: Screendump
Vis mere

En talsmand fra Facebook fortæller til Buzzfeed News, at alle nu har mulighed for at bruge svar-knappen 'interesseret' - bortset fra på private arrangementer. 'Interesseret-knappen' blev allerede testet i 2013, men nu har man så valgt at implementere den.

Er den nye 'interesseret-knap' bedre eller dårligere end 'måske?'. Giv din mening tilkende i afstemningen forneden.