Efter bred kritik: Meta trækker AI-funktion tilbage
Funktionen gjorde det muligt at genere AI-billeder ud fra alle offentlige profiler.

Funktionen gjorde det muligt at genere AI-billeder ud fra alle offentlige profiler.

Få dage efter lanceringen af den nye AI-funktion Muse Image, har Meta valgt at lukke ned for værktøjet igen.
Det skriver BBC.
Det nye værktøj gjorde det muligt for brugere at skabe AI-generede billeder af andre ved blot at indtaste deres brugernavn.
Det udløste hurtigt kritik på grund af bekymringen for at overskride privatlivets fred, fortæller Donald Campbell, advocacy director hos non-profit tech justice-organisationen Foxglove, til BBC.
»Vi har allerede set en lang række skadevirkninger fra ikke-samtykkende AI-ændrede billeder på sociale platforme bare i det seneste år,« siger han og fortsætter:
»Det er svært at se, hvorfor Mark Zuckerberg mener, at det er en god idé at fremme endnu mere af denne uhyggelige billedmanipulation.«
På Metas egen hjemmeside skriver de, at de har fjernet funktionen, da den ikke blev modtaget, som de havde regnet med.
'Vores hensigt var at tilbyde et nyttigt kreativt værktøj og give folk kontrol over, om deres offentlige indhold kunne refereres til på denne måde. Vi har hørt feedback om, at denne funktion ikke ramte plet, så den er ikke længere tilgængelig.'
Muse Image er Metas første forsøg med AI-billedgenerering.
Den mødte stor kritik blandt brugere, da alle Instagram-konti som standard var tilmeldt funktionen. Således kunne alle med offentlige konti få brugt deres billede brugt at give tilladelse.