Hoverboardet fra »Tilbage til fremtiden«-filmene er ikke længere fantasi - onsdag lanceres det officielt af Toyotas luksus-brand, Lexus.

I filmen Tilbage Til Fremtiden II fra 1989, gennemførte Marty McFly en tidsrejse til en fjern fremtid med  holografiske hajer, selvsnørende Nike-sko og hoverboards. Året han tog til, var 2015 og der findes endnu ikke selvsnørende sko. Til gengæld er der snart mulighed for at tage en tur på et hoverboard.

Det er Toyotas luksus-brand, Lexus, der onsdag officielt lancerer et vaskeægte hoverboard, der glider over overflader uden fysisk kontakt. Lexus kalder brættet for Slide og det fungerer ved hjælp af bl.a. magneter og superledere, der afkøles med flydende nitrogen. Der er dog en hage: Slide fungerer kun på en specialbygget bane, hvor et tyndt lag krydsfiner, der er malet så det ligner beton, dækker over en stor mængde meget kraftige og meget dyre magneter. Så forvent ikke at nappe Slide med ned på den lokale skaterpark. I skrivende stund har Lexus bygget en sådan bane i Barcelona i Spanien, hvor den engelske pro-skater Ross McGouran er blevet betalt for at lege rundt med Slide.

Læs også:

Nu indhenter vi fremtiden. I morgen lancerer Lexus et Hoverboard.
Nu indhenter vi fremtiden. I morgen lancerer Lexus et Hoverboard.
Vis mere

Og der er i virkeligheden intet nyt i magnetisk levitation. Forskere har leget med teknologien i årevis og såkaldte "Mag-lev"-systemer er blevet brugt i højhastighedstog i et godt stykke tid.

Det skal dog ikke forhindre os i at være grundigt imponerede over Lexus Slide …

Se videoer af Lexus Slide hos iNPUT.

Du kan læse mere om ny teknologi i magasinet iNPUT - det er 100 procent gratis til tablets og telefoner. Her til iOS og her til Android.