Det er en af årets helt store dage, når danskerne fredag får penge tilbage fra Skat. 

Den dag pengene ruller tilbage på kontoen fra Skat, køber folk langt mere elektronik end normalt, lyder det fra elektronikgiganten Power.

»Det er en af forårets helt store dage,« siger Powers direktør, Jesper Boysen.

Flere tal fra deres forretning viser netop, hvor vigtig denne dag er. 

Eksempelvis øges antallet af Power-ansatte bag kasserne på skatteudbetalingsdagen.

De kalder 10 til 15 procent flere folk på arbejde.

Der er milliarder på vej tilbage til danskerne, og dem vil de gerne have fingre i hos blandt andre Power.
Der er milliarder på vej tilbage til danskerne, og dem vil de gerne have fingre i hos blandt andre Power. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix

Desuden spejler tallet af kampagner fra elektronikgiganten også skattepengenes indtog. 

Der er nemlig dobbelt så mange kampagner som på en sammenlignelig 'almindelig' fredag. 

Dagen for udbetalingen af skattepenge overgår også dagen, hvor børnepenge bliver udbetalt. 

Derfor sætter de fra Powers side hårdt ind med skarpe tilbud.

»Vi har blandt andet sat 1000 Samsung-TV på 55 tommer ned med 5000 kroner, så det koster 3000 kroner,« siger direktøren.

Ifølge ham er det 'f******' et godt tilbud.

Nogle gange så lover I i detailhandlen gode tilbud, og så er de ikke så gode. Kan du garantere, at dette er et godt tilbud?

»Det er både et populært mærke og en populær størrelse, så det er altså et godt tilbud,« siger Boysen.

»Men selvfølgelig kan vi ikke spå om, hvorvidt vejret vender om en måned. Vores branche er også præget af, at vi følger hinandens priser ekstremt tæt, så på den måde er det nådesløst.«

Fredag morgen oplyser Skattestyrelsen, at der betales 26,7 milliarder skattekroner tilbage til danskerne.

Dagen for starten på udbetalingen af danskernes skattepenge er dog ikke så stor som årets helt store handelsdage.

Den overgår eksempelvis ikke black friday. Heller ikke i mængden af tilbud. Ligeledes er der en anden dag, hvor priserne bliver endnu skarpere hos Power.

»De allerskarpeste tilbud fås, når vi åbner butikker. Det gør vi jo en gang imellem, og der er det ekstremt.«

Til gengæld kan man helt sikker godt overveje at se skattepengedagen som en mulighed for at fange gode tilbud. Det siger direktøren.

B.T. har talt med privatøkonom Jeanette Kølbek, som giver råd til, hvordan pengene kan vokse. Det kan du læse HER.