Verden over oplever millioner af Chromecast-brugere, at deres tv er gået i sort.
En alvorlig fejl er skyld i, at 2. generation af Chromecast og Chromecast Audio ikke fungerer korrekt og ikke har gjort det i flere dage.
Som en steppebrand har fejlen spredt sig.
Når brugerne tænder deres tv, får de en fejlmeddelelse om, at deres enhed er ‘upålidelig’ og ikke kan verificeres.
Men nu er der nyt fra Google.
Firmaet melder, at man er opmærksom på problemet og lover, at en løsning er på vej.
»Vi arbejder på at løse det så hurtigt som muligt. Undlad at nulstille din enhed til fabriksindstillinger,« skriver Google på X.
»Vi holder jer alle opdateret, når rettelsen rulles ud. Hvis du allerede har nulstillet din enhed til fabriksindstillinger, giver vi instruktioner til at sikkerhedskopiere din enhed så hurtigt som muligt. Tak for din tålmodighed,« lyder beskeden fra Google.
Har du en nyere 3. generations Chromecast eller en Chromecast Ultra-enhed, er de ikke påvirket af fejlen.

