Uacceptabelt. Sådan lyder det fra Forbrugerrådet Tænk Kemi, der i en test af ti stavblendere har opdaget, at tre af dem afgav klorparaffiner, som er en stofgruppe mistænkt for at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende. Og det stof risikerer at ende i maden, når man bruger de tre blendere.

»Det var overraskende, at vi så det her stof i tre af blenderne, fordi man i lang tid har vidst, at det er på listen over uønskede stoffer. I syv af de ti blendere så vi heldigvis, at der ikke var noget, men det gør det bare endnu mere tydeligt, at det rent faktisk er muligt at lave en blender uden klorparaffiner,« siger projektleder og testansvarlig hos Forbrugerrådet Tænk Kemi, Stine Müller.

Undersøgelsen blev lavet på baggrund af en lignende svensk test fra efteråret 2014, der viste, at flere stavblendere afgav klorparaffin. Det på trods af at Miljøstyrelsen helt tilbage i 1994 i en rapport konkluderede, at virksomheder burde tage andre midler end klorparaffiner i brug.

LÆS OGSÅ

Klorparaffiner er en gruppe stoffer, der har forskellige egenskaber som smørende, flammehæmmende og blødgørende. Men de er mistænkt for at være hormonforstyrrende og kan også være kræftfremkaldende.

I sig selv udgør det dog ikke nødvendigvis en overhængende fare, forklarer Stine Müller.

»Man kan sige, at det, der er det største problem, er, at man får de her uønskede stoffer fra mange forskellige kilder. Både det her stof og tilsvarende stoffer. Det er ikke sådan, at den enkelte, som hvis man har spist noget mad fra den her blender, i sig selv udgør en overhængende risiko. Men det bidrager. Og på den måde er det uacceptabelt, at de her blendere afgiver det stof,« siger hun.

Den største afgivelse af klorparaffin fandt Forbrugerrådet Tænk Kemi i blenderen OBH Nordica Quickmix 6705/6704. Over for Forbrugerrådet Tænk Kemi oplyser OBH, at afgivelsen sandsynligvis skyldes en smøreolie, og at virksomheden fremover vil bruge en anden olie.

I de to andre stavblendere, som også afgav klorparaffiner, om end en mindre mængde, er det formentlig også smøreolien, der er synderen.

»Vi testede også stavblenderne gentagne gange, og vi fandt, at det ikke kun var første gang, vi havde fat i blenderen, at den afgav klorparaffiner, men også de næste gange,« siger Stine Müller.

Så selvom hun opfordrer forbrugerne til altid at vaske nyt køkkenudstyr, vil en vask ikke kunne fjerne alle de stoffer, der er mistænkt for at være kræftfremkaldende og hormonforstyrrende.

»Men det er generelt en rigtig god idé at vaske alt nyt køkkenudstyr. Samtidig er det også en god idé at overholde den anbefalede tid, som man må blende med den pågældende blender,« siger projektlederen.

Derudover er det dog så godt som umuligt for forbrugeren selv at sikre sig mod de farlige stoffer.

»Der er ikke meget, man selv kan gøre som forbruger. Resten er op til producenten. Det er producentens ansvar, og det er producenten, der skal være opmærksom på det her og sørge for, at der er styr på det,« siger Stine Müller og slutter:

»For man kan jo ikke se det på selve produktet, at det kan afgive de her uønskede stoffer.«

Disse stavblendere blev testet:

OBH Nordica Quickmix 6705/6704 – Havde den største afgivelse af klorparaffiner.

KitchenAid 5KHB2571 – Afgav mere begrænsede mængder af klorparaffiner.

Electrolux ESTM6400 – Afgav mere begrænsede mængder af klorparaffiner.

Braun Multiquick 7 MQ 700 – Afgav ikke klorparaffiner. Samtidig kåret af Forbrugerrådet Tænk Kemi som ’bedst i test’.

Bosch MSM 87140 – Afgav ikke klorparaffiner.

Philips HR1643 – Afgav ikke klorparaffiner.

Russell Hobbs Illumina – Afgav ikke klorparaffiner.

Dualit DHB2 – Afgav ikke klorparaffiner.

Centurion SR110 – Afgav ikke klorparaffiner.

Waves HB-60 – Afgav ikke klorparaffiner.

Hvad er klorparaffiner?

Klorparaffiner er en gruppe af stoffer, der fremstilles ved at gennemblæse paraffiner med rent klor. Klorparaffiner har forskellige egenskaber som smørende, flammehæmmende og blødgørende. Det vurderes, at klorparaffiner har flere sundhedsskadelige og miljøfarlige egenskaber, og at anvendelsen derfor bør begrænses til et minimum.

Kilde: Forbrugerrådet Tænk Kemi

Braun Multiquick 7 MQ 700 – Afgav ikke klorparaffiner. Samtidig gået af Forbrugerrådet Tænk Kemi som ’bedst i test’.