Mange har spurgt hvornår Canon dog kom med på vognen for spejlløse hybridkameraer. Men den japanske gigant har været tavs, i hvert fald indtil i dag.

Her så vi så deres bud på et ultrakompakt spejlløst kamera med udskiftelig optik og berøringsfølsom skærm – velkommen til Canon EOS M serien.

Så kom dagen hvor Canon også kom med på vognen for spejlløse kameraer med udskiftelige objektiver. De har netop lanceret deres version af hybridkameraet, kaldet EOS M, som i Mirrorless - spejlløs.

Canon EOS M er yderst kompakt, vejer under 300 gram, og har da også fået sit helt eget objektivsystem, startende med to nye objektiver. En adapter kan tilkøbes, så standard Canon EF objektiver kan benyttes. En ny blitz er det også blevet til. Hybridkameraerne tager tit noget med fra deres mindre søskende - kompaktkameraerne.

I dette tilfælde er det bl.a. farvevalg. Et sådant spejlløst lille kamera behøver ikke være sort. EOS M kommer i fire farvevarianter. Rent teknisk får man sensor fra de større EOS DSLR kameraer, og samme 18 megapixel at boltre sig med.

Du kan se mere af Canon EOS M og dets udstyr, farver, og livsstilsbilleder i gallerietwww.zoom-online.dk