Apple er ikke længere den techgigant, der sælger flest smartphones på verdensplan.

Det står nu klart efter kraftigt fald i salget.

Det skriver The Guardian.

Mediet refererer til analysefirmaet IDC, der oplyser, at Apple sendte 50,1 millioner iPhones afsted til salg i første kvartal i 2024.

I samme periode i 2023 var det tal 55,4 millioner iPhones. Et fald på mere end fem millioner iPhones.

Ifølge flere medier skyldes faldet blandt andet, at Apple har udfordringer i Kina, hvor flere virksomheder og myndigheder begrænser brugen techgigantens produkter.

Samtidig vinder Huawei og Xiaomi – Kinas største smartphoneproducent – markedsandele i Kina.

Apples nu tidligere topplacering kom i hus efter voksende salg i det sidste kvartal af 2023.

Men fornøjelsen blev kort – og nu er Samsung tilbage på førstepladsen, de også havde før.

Samsung er dog også gået tilbage i salg, men solgte alligevel 60,1 millioner smartphones i første kvartal i 2024.

Dermed har de en markedsandel på verdensplan på 20,8 procent – modsat Apples 17,3 procent.